NHT ® Natural Hormone Therapy Counselor Charlotte Theibel

Min mission

At lyse på menneskers liv, dér hvor der er mørkt, med det som nærer dem allermest.

Tilføre det som mangler, kropslig og følelsesmæssigt.

Uddannelse

Uddannet fra NHT® Center for Hormonterapi i Danmark med cancer overbygning med strategier til forebyggelse og behandling af kræft med naturlige midler.

Uddannelsen er baseret på den omfattende forskning bag bogen Naturlig Hormonterapi – du har et valg, samt Anette Paulins kliniske erfaring med NHT-Naturlig Hormonterapi®.

Jeg hedder Charlotte Theibel. Jeg hjælper og inspirerer kvinder og mænd til at leve et liv fyldt med velvære, energi og livsglæde.

Det er muligt. Jeg har nemlig selv været der – helt uden gnist og glød. 

Jeg var dér – svedte og pustede, svulmede op, bed hovedet af andre og havde let til tårer hele tiden. Dødtræt, når jeg vågnede om morgenen. Der var dage, jeg ikke kunne trække mig selv ud af sengen! …og ja, så også lige 12 kilos overvægt – uanset hvad jeg spiste.

Hvis jeg kan ændre og genoprette min krop, så kan du også.

Det er ikke meningen, at kvinder skal lide i overgangsalderen og mænd i deres andropause. Det er faktisk ikke en naturlov, at når din krops hormonproduktion falder, så skal der automatisk følge en masse ubehageligheder med. Overgangsalderen behøver ikke være ulidelige og tunge år, som du blot skal overleve, mens du drømmer om et bedre liv. Men der er en masse forskellige faktorer, der spiller ind.

Sådan fik jeg mit liv tilbage

Efter tre lægeskift og stadig ingen forståelse, så ville min læge udskrive anti-depressiv medicin til mig, men her satte jeg foden i. Jeg begyndte intensivt at læse bøger både fra ind- og udland. Jeg deltog i kurser om hormoner og stofskiftet både i ind og udlandet, og langsomt men sikkert blev jeg klar over, at man i udlandet arbejder med forskning på dette felt i en helt anden grad end i Danmark.

Undervejs i min søgen stødte jeg på bogen Naturlig Hormonterapi – Du har et valg! af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Fantastisk bog. Den blev mit holdepunkt og lyspunkt. 

Da gennemgik jeg et forløb med Naturlig Hormonterapi – og i løbet af meget kort tid kunne jeg mærke forbedringer. I en periode af to år brugte jeg bioidentiske hormoner og bioidentisk stofskiftemedicin, og har ikke haft behov derefter. Jeg er landet i min krop igen og er i balance!

Metoden er holistisk og inddrager både naturlige hormoner og vitaminer og mineraler, kosttilskud samt inddrager stofskiftte og insulin-problematikker.

Det er med et inderligt, personligt ønske om at hjælpe og dele denne viden, at jeg selv har uddannet mig i NHT -Naturlig Hormonterapi®. 

Min baggrund er fra erhvervslivet med mange års erfaringer med salg, kunderelationer, coaching, livsrådgivning og endda et filmprojekt. Jeg har boet i mange forskellige lande og jeg har lade mit hjerte guide mig igennem livet og nu er mit hjerte her.